ATEX med i elektrikerens værktøjskasse

8. January 2014 | Mange elektrikere bliver sendt på opgave i områder med eksplosionsfarlig atmosfære. Det kan de trygt gøre, hvis Mester har sørget for, at de har nødvendig viden om ATEX.



"L-AUS, AUS … og nu også ATEX! Hvorfor alle de mange og tidskrævende regler?" spørger en fortravlet Mester. "Mine folk har da aldrig været rodet ind i alvorlige eksplosionsulykker!"

Mester har en pointe! Heldigvis forekommer eksplosioner på arbejdspladser sjældent. Sund fornuft, god faglig viden og fornemmelse for det, man har med at gøre, kommer man langt med. Men når uheldet er ude – og det er det desværre fra tid til anden - er konsekvenserne af eksplosionsulykker ofte alvorlige og omfattende.

Måske er det i morgen, Mester fortryder, at hans medarbejder ikke er tilstrækkeligt uddannet i ATEX-direktiverne.

ATEX-direktiverne gælder (også) i Danmark

Der findes to ATEX-direktiver: Den ene skal forbedre sikkerhed og sundhed for mennesker, og den anden skal sikre, at det materiel, som bruges i arbejdsområder med eksplosionsfarlig atmosfære, er sikkert.

Begge er EU-direktiver, der er udstedt som en del af EU's vision om et harmoniseret Europa. Og begge direktiver er for længst fuldt implementeret i dansk lovgivning via en række bekendtgørelser.

Det betyder, at indholdet i direktiverne gælder for alle danske virksomheder med Ex-områder, og det gælder for alt udstyr - elektrisk og mekanisk - der skal fungere i et eksplosionsfarligt arbejdsområde på en dansk virksomhed.

Eksplosionsfare hvornår?

Der er eksplosionsfare, når der i et område på samme tid er tilstrækkelige koncentrationer af gasser, brændbare væsker, dampe eller støv, ilt og en gnist fra en mekanisk og/eller elektrisk tændkilde.

Eksplosionstrekant

Eksplosionsfare hvor?

Eksplosionstrekantens faktorer er i forskelligt omfang tilstede i en lang række danske virksomheder. I Arbejdstilsynet skønner man, at mellem 4000 og 5000 danske virksomheder har arbejdsområder med eksplosionsfarlig atmosfære.

Det er virksomheder fx i medicinalindustrien, på raffinaderier, farve- og lakfabrikker, oliemøller, glasfibervirksomheder. Det er også virksomheder med gasturbineanlæg, biogasanlæg og deponeringsanlæg. Koncentrationer af eksplosionsfarlig støv finder man fx på savværker, møbelfabrikker, i grovvareselvskaber, på kraftværker, brødfabrikker og bagerier (fx i melsiloer), hos landmænd (male/blandeanlæg til foder), i virksomheder med spraytørringsanlæg og i virksomheder med pneumatiske pulvermaleanlæg.

Brugerdirektivet og den eksterne elektriker

Hvordan kan og skal personer, der arbejder i områder med eksplosionsfarlig atmosfære, gebærde sig, så eksplosioner undgås? Hvordan skal arbejdspladsen indrettes? Hvordan skal der skiltes? Det handler brugerdirektivet om.

Direktivet retter sig mod operatører, vedligeholdsansatte, smede og andre ansatte på den enkelte virksomhed. Det retter sig som nævnt også mod den elektriker, der af sin Mester er sendt ud til en lokal autolakerer for at reparere en ventilator. Og hans kollega, der er på opgave hos en lokal landmand, der skal have installeret tre nye lysarmaturer omkring dennes langt fra klinisk rengjorte male/blandeanlæg.

IMG_5809

Her er Mester ansvarlig for, at hans medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer, der skal til, for at udføre arbejdet sikkert. Dette uanset om det eksplosive stof er gas som i det første eksempel eller støv, som i det sidste.

Det er med andre ord Mesters ansvar, at hans elektrikersvende og lærlinge billedlig talt har ATEX-direktiverne med i deres værktøjskasse.

Mester skal vide, hvor hans svend skal arbejde

Det forudsætter, at Mester ved, at han sender sin medarbejder ud til en kunde med et eksplosionsfarligt arbejdsområde. Det er derfor selvsagt kundens - slutbrugervirksomhedens - ansvar på forhånd at oplyse om, hvilke zoner der er i arbejdsområdet.

Det skulle ikke være så svært at efterleve, da alle virksomheder, der har Ex-områder, efter reglerne i Brugerdirektivet skal udarbejde en udvidet APV (eksplosionssikringsdokument) hvor alle risici for eksplosion er kortlagt og vurderet. Det gælder selvsagt også den lokale autolakerer og landmand. APV'en skal ikke bare være forfattet; den skal også være tilgængelig i arbejdsområdet. 

Produktdirektivet og den eksterne elektriker

Direktivet beskriver, hvilke krav ATEX-certificeret udstyr skal leve op til. Der er en del. Fx hvordan produktet skal være konstrueret afhængigt af materielgruppe, godkendelsesprocedure, kvalitetssikring og mærkning.

Som elektriker/installatør skal man ofte enten udvælge det rigtige ATEX-certificerede udstyr eller vedligeholde produkter, der allerede er installeret på virksomheder med Ex-områder. Som de to elektrikere i eksemplerne herover. Begge opgaver kræver, at elektrikeren og hans Mester i detaljer ved, hvordan mærkningen af et ATEX-certificeret produkt er opbygget, hvad mærkningen konkret betyder, og hvilke regler der er for reparation og udskiftning af udstyr i eksplosionsfarlige arbejdsområder.

Nødvendig ATEX-viden – hvordan sikrer Mester det?

Mester skal altså overfor de danske myndigheder (og ofte også overfor sin kunde) kunne dokumentere, at hans medarbejdere har den nødvendige og opdaterede ATEX-viden, der skal til for at løse en opgave i et eksplosionsfarligt område sikkert og lovligt.

ATEX-konsulent Per Kragh slutter:

- Ved AUS- og L-AUS-arbejde er der et myndighedskrav om opdateringsfrekvens. Sådan er det ikke med ATEX. Men jeg anbefaler, at installatører og elektrikere, der arbejder i eksplosionsfarlige arbejdsområder, har gennemført et to-dages introduktionskursus i ATEX-direktiverne, og at dette følges op med et årligt 3-timers opdateringskursus. Så kan både Mester og hans medarbejdere sove tryggere om natten.

< Tilbage til liste