Læg mobilen i bilen når du tanker

4. November 2013 | Vi bruger den hele tiden: i bussen, på jobbet, i køen i Kvickly, hos bageren … og når vi tanker benzin på tankstationen. Mobiltelefonen altså. Men er benzindampe og mobil er en god og lovlig cocktail?



- Når der på en tankstation hænger et skilt, der illustrerer, at det er forbudt at bruge mobiltelefon ved tanken, så er der god grund til at respektere skiltet. 

I EU er udstyr, der bruges i eksplosionsfarlige områder, reguleret at ATEX-direktivet (94/9/EF). Her kalder man udstyr for ”materiel”. Materiel er karakteriseret ved, at det har en funktion, og det besidder egen tændkilde.

ATEX-konsulent Per Kragh diskuterer problematikken: - Har mobiltelefoner en funktion? I den grad. De fleste moderne mobiltelefoner har mange funktioner - langt flere end de fleste af os kan finde ud af. Har mobiltelefoner egen tændkilde? Ja bestemt. Mobiltelefoner er fyldt med elektronik, der kan blive varmt eller danne gnister. Tilligemed indeholder alle mobiltelefoner et batteri, som indeholder energi nok til at holde internet, stor farveskærm og telefon i live i mange timer.

Altså er der ingen tvivl om, at en mobiltelefon er omfattet af ATEX-direktivet, når den bruges i eksplosionsfarlige områder. For at fjerne al tvivl, så har man i forbindelse med de guidelines, der følger med ATEX-direktivet, listet forskellige produkter på en ”borderline” liste. Her er telefoner og lignede udstyr nævnt eksplicit som værende omfattet af direktivet, da der er tale om udstyr med potentielle tændkilder.

Benzindamp kan eksplodere, hvis det møder en gnist

Hvor farlige er de så i eksplosionsfarlige områder, de uundværlige mobiltelefonerer? Fx på en tankstation.

- Benzin afgiver dampe, forklarer ATEX-konsulenten. - Det kan enhver, der tanker, lugte. Benzindampe kan brænde allerede ved -20 °C. Og dampe, der kan brænde, kan eksploderer, hvis de møder en tændkilde – som fx en mobiltelefon. Altså er mobilbrug i forbindelse med, at man tanker benzin på en tankstation, potentielt farligt!

Risikoen er ikke stor - men den er der, og tanker man diesel, er risikoen endnu mindre. Sådan er det, fordi diesel ikke er eksplosiv ved temperature under 50 – 60 °C. Dette forudsætter, at nabobilen ikke tanker eller lige har tanket benzin.

Per fastslår: - Benzindampene i forbindelse med tankning er potentielt eksplosionsfarligt. Mobiltelefonen er en potentiel tændkilde. Adskilt er der ingen fare. Sammen er der potientiel eksplosionsfare.

< Tilbage til liste