Arealklassifikation af brandfarlige områder

Dan Feltet opereres af Maersk Olie og Gas. Foto: Maersk/Bent Sørensen, Medvind. Tekst: Kommunikationskonsulent Susanne Dencker.

1. January 2010 | Offshore-tema: I forbindelse med indvinding af olie og gas på de omtrent 50 faste offshoreinstallationer i den danske del af Nordsøen er der af indlysende grunde arbejdsområder med eksplosionsvarlig atmosfære. Til vands er disse ikke, som på land, overvåget af Arbejdstilsynet. Her er det Energistyrelsen, der fører tilsyn.



BEMÆRK: Denne artikel er tidligere publiceret i TechCares magasin ATEX Fokus. Bladet er erstattet af denne hjemmeside.

------------------------

Det fungerer godt, sikkerhedssamarbejdet imellem de danske myndigheder og operatørerne offshore. Det vurderer civilingeniør Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm fra Energistyrelsen.

- Selskaberne opfører sig meget ansvarligt. Det er jo en begrænset kreds; tre operatører af faste anlæg og tre, fire operatører af mobile, så vi kommer som myndighed til at kende dem rigtig godt. Det er min opfattelse, at de gør, hvad de kan, for at sikkerheden er i orden. De er selvfølgelig også bevidste om, hvor dyre og omfattende ulykker offshore kan være.

Rettidig omhu

En stor eksplosion på BP’s olieraffinaderi i Texas i 2005 med 15 dræbte fik Maersk Oil til at hyre det amerikanske firma ABS Consulting til at analysere og vurdere, om noget lignende kunne ske på det danske selskabs platforme. Rapporten, der også indeholdt kritiske konklusioner, blev i forsommeren 2008 offentliggjort i sin fulde ordlyd.

- Det initiativ oplever vi som et klart udtryk for rettidig omhu, fastslår Krusenstjerna-Hafstrøm med bevidst brug af A.P. Møllers motto, der er blevet synonymt med Mærsk-konsortiet.

Den næsten 40 år gamle danske olieindvindingsindustri har undgået katastrofer med dødsfald til følge. Efter en stor gaseksplosion på Gorm Feltet i maj 2001, hvor to blev forbrændte, skærpede de danske myndigheder såvel tilsynet som kravene til operatørernes egenkontrolsystemer. Siden 2001 har der ikke været gaseksplosioner i dansk farvand, og antallet af utilsigtede gasudslip har været faldende.

Statistikkerne afslører også, at det er mere sikkert at gå på arbejde på en indvindingsplatform i den danske del af Nordsøen end på de fleste produktionsvirksomheder på land. Ulykkesfrekvensen på platformene er faldet fra 4,9 per mio. arbejdstimer i 2006 til 3,6 per mio. arbejdstimer i 2007. Tendensen har været faldende siden 2002. Til sammenligning var ulykkesfrekvensen i 2006 for samtlige branchekategorier på land 11,2 mio. arbejdstimer. (Kilde: Energistyrelsen).

Andre regler til vands

Lovmæssigt reguleres offshorebranchen anderledes end sammenlignelige virksomheder på land. Nok er ATEX-produktdirektivet fuldt implementeret på installationer til vands, men sådan er det ikke med ATEX-brugerdirektivet, som er det EU-direktiv, der skal minimere faren for eksplosion på virksomheder på land. Denne væsentlige funktion har EU målrettet offshorebranchen i det såkaldte ’Borehulsdirektiv’ (92/91/EF).

- De store linjer i Borehulsdirektivet er parallelle med indholdet i ATEX-brugerdirektivet, forklarer Krusenstjerna-Hafstrøm. - Et af de væsentlige krav er fx sikkerheds- og sundhedsdokumentet, der kan sammenlignes med brugerdirektivets eksplosionssikringsdokument. Det skal indeholde en nøje redegørelse for de risikomomenter, der er på hele installationen og en gennemgang af de tiltag, der skal minimere risiciene. Og det er et dynamisk værktøj, der fortløbende skal opdateres.

Offshoresikkerhedsloven

Borehulsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning i Lov om Offshoresikkerhed, der 1. juli 2006 afløste Havanlægsloven; samme dato som ATEX-brugerdirektivet blev gjort fuldt gældende for alle virksomheder på land. Offshoresikkerhedsloven bygger på, at operatørerne i højere grad selv skal styre sikkerheden og sundheden på anlæggene – og ikke mindst kunne dokumentere denne styring. Energistyrelsen skal så føre tilsyn med, at dette sker.

I Offshoresikkerhedsloven er der bl.a. omfattende krav til operatørernes ledelsessystem. Dele af dette kan erstattes af tredjeparts-verifikation, der er en uafhængig gennemgang af, at udstyret og vedligeholdelsessystemerne på platformene er fundet i overensstemmelse med de gældende regler. Denne kan udføres af en virksomhed, der er anerkendt til verifikation af Energistyrelsen. Anerkendelsen kan også ske via et certifikat fra DANAK eller lignende certificerende organer. Alle operatørerne i dansk farvand benytter sig af denne mulighed.

Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm beskriver, hvordan den enkelte platform får et tredjepartscertifikat, når den bliver taget i brug. Certifikatet attesterer, at platformen jf. tredjepartsorganet som et hele overholder gældende love og regler. Dele af platformens installationer testes og gennemgås derefter rutinemæssigt af tredjepartsorganet en gang om året, så man over en femårsperiode kommer anlægget igennem, og derved kan verificere, at det oprindelige certifikat stadig er gældende.

Tredjepartsorganet verificerer også løbende alle nye projekter på platformen og alle ændringer af eksisterende anlæg.

- Tredjepartsorganet gennemgår tingene i praksis ude på platformen. Så er det vores opgave at se på, at certifikatet er der, som det skal være. Det er også derfor, at vi ikke har særligt fokus på ATEX-produktdirektivet. Det ligger implicit i verificeringen hos tredjepartsorganet, at Ex-udstyret er korrekt i forhold til den placering og den funktion, det skal have. 

Områdeinddeling af de eksplosionsfarlige områder findes i Energistyrelsens retningslinier for design af faste offshoreanlæg. Denne inddeling er i princippet identisk med reglerne om zoneklassificering af eksplosionsfarlige områder i ATEX-brugerdirektivet.

Morten Bille Adeldam, der er maskiningeniør i olie og gas og ansat i Energistyrelsen siden foråret, indrømmer, at formuleringen af områdeklassificeringen offshore i de gældende danske retningslinjer afviger fra definitionerne i ATEX-brugerdirektivet, brandteknisk vejledning nr. 19 og den anerkendte standard på området.

- Der kan fx være tvivl om, om noget er zone 0 eller 1. Det er ikke hensigtsmæssigt. Områdeklassificeringsreglerne offshore skal selvfølgelig ikke kunne give anledning til misforståelser. Derfor arbejder vi lige nu på en revision.

Tilsynet ændret

Med Offshoresikkerhedsloven omlagde Energistyrelsen antallet af varslede tilsyn med de faste installationer i Nordsøen fra et hver ottende måned på de beboede enheder til et hver 12. måned. De ubemandede besøges ca. hvert tredje år. Derudover supplerer man med nye tiltag som fx tematilsyn med fokus på søforhold, løftegrej, ergonomi og psykisk arbejdsmiljø og uvarslet tilsyn.

At uvarslet tilsyn ikke er noget, Energistyrelsen foretager ret tit, bekræfter Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm: 

- Det er jo ikke kun sådan, at der så blot skal skaffes plads til to - tre personer ekstra i kantinen. Når vi uvarslet stiller op i Esbjerg Lufthavn og siger, at vi skal med, så vil der være en række ansatte, der er nødt til at blive på land. Når vi alligevel har valgt at gøre det enkelte gange, så er det primært for at signalere, at uvarslet tilsyn kan finde sted. Men mit umiddelbare indtryk er, uden at vi i detaljer har nået at bearbejde rapporterne, at vi på de uvarslede besøg ikke har fundet forholdene anderledes end på de varslede.

Læs mere: Oversigt over myndighedsansvar.

< Tilbage til liste