Storebæltsforbindelsen uden eksplosionsfarlig atmosfære

Tekst: ATEX-konsulent Per Kragh. Redaktion og foto: Journalist Susanne Dencker.

10. October 2016 | Per tilbragte et par nætter som konsulent i tunnelen under Storebælt. Det selv om forbindelsen har papir på, at den er uden fare for eksplosiv atmosfære.



Det er usandsynligt, at der kan udvikles eksplosionsfarlig atmosfære i tunnelen og de tilstødende installationer under Storebælt! Det er udelukkende som følge af et uheld med et godstog, at den situation kan opstå. Selvom sandsynligheden for et uheld er forsvindende lille har man som en del af risikovurderingen udført en del af installationerne som eksplosionssikre. Det handler om dele af installationerne i tunnelen, og afvandingssystemet fra Sprogø til Sjælland. Sådan har det været siden forbindelsen åbnede for jernbanetrafikken den 1. juli 1997.

En af Danmarks vigtigste forbindelser

René Bøge Jensen, der er driftsleder på Sund & Bælt, fortæller:

”Storebæltsforbindelse er en af Danmarks vigtigste forbindelser og derfor kan man ikke være sikker nok i forhold til at sikre tunnel og bro. Selvom vi ikke har ATEX-zoner skal udstyret i tunnelen kunne håndtere en ulykke med et udslip af eksplosionsfarlige gasser. Vi skal sikre at udstyret også vedligeholdes som Ex-installationer. Derfor havde vi brug for hjælp fra en person med stor ekspertise i ATEX til at lave en gennemgang af installationerne for at sikre at de lever op til kravene. Vi kender Per Kragh fra TechCare. Han har tidligere holdt ATEX-kurser for os. Vores kursisters tilbagemeldinger har været meget positive. Derfor var det nærliggende at benytte TechCare til denne opgave også.”

Tunnelfakta

Øst-tunnelen, der huser togtrafikken mellem Fyn og Sjælland, er 8.024 m lang og består af to adskilte tunnelrør med et togspor i hver. De to tunnelrør er forbundet af 31 tværtunneler, der dels fungerer som flugtvej, og dels rummer de fleste af de mange installationer, der styrer og regulerer tunnelen. På sit dybeste punkt er den 75 m under havoverfladen. Fra havbunden og til oversiden af tunnelen er der mellem 12 og 40 meter.

Særligt spændende arbejdsplads at rådgive

Per Kragh fra TechCare fortæller om sine to nætter under Storebælt:

”Jeg er virkelig glad for mit arbejde i al almindelighed. Men det har været en særligt spændende opgave at samarbejde med René under vandet i tunnellen. Mange af os har oplevet at suse igennem den med tog. Vi registrerer nogle minutter med mørke. Og registrerer måske at fornemmelsen af rum forandre sig. De færreste når at tænke nærmere over, hvilket imponerende bygningsværk de passerer – og de mange installationer og processer, der sørger for, at togene kommer sikkert igennem vandet og op på land igen. Jeg har fået det hele med og lidt til, når jeg time efter time har spadseret rundt derned.”

Tog til tiden – også med et tunnelrør lukket

For de omtrent 100 medarbejdere i Sund & Bælt og andre 200 eksterne håndværkere, der har deres daglige arbejde på forbindelsen, er det knapt så eksotisk at gå på arbejde under vandet. Deres opgave er at vedligeholde hele forbindelsen, men tunnellen arbejdes der i cirka hver anden uge. Det er ikke noget togpassagererne mærker noget til, for nattens begrænsede trafik kan uden problemer afvikles gennem det ene af de to tunnelrør, der ikke arbejdes i.

René Bøge JensenSikkerhed starter og slutter med grundighed

René Bøge Jensen beskriver en arbejdsnat i tunnelen sådan her:

”Sikkerhed er en mærkesag i Sund & Bælt. Så forberedelsen til arbejdet i tunnelen er grundig og koncentreret. Konkret skal vi først have forberedt lukningen af det pågældende tunnelrør med Banedanmark. Vi skal også have helt styr på, hvor hvem og hvor mange der skal i tunnelen, hvilke opgaver de skal løse, og hvor i tunnelen de skal arbejde. Sidst på aftenen før nattens tur mødes de håndværkere, der skal ned, i Materielgården (Sund & Bælts centrale værksted i Korsør.) Har man ikke været i tunnelen før, skal man først gennem en obligatorisk sikkerhedsinstruktion. Når Banedanmark melder klar, jorder vores folk køreledningerne, i det tunnelrør der skal arbejdes i. Så er troljen klar til at køre ned – det sker som regel omkring klokken 23. Troljen sætter folk af de forskellige steder, håndværkerne skal løse opgaver. Og det er jo næsten altid ved en af tværtunnellerne, hvor de fleste installationer er. Hen på morgenen - ved 5 tiden - bliver folk samlet op, og troljen returnerer til Halsskov. Spærringen af tunnellen fjernes. Banedanmark informeres. Så er det fyraften.”

Løste TechCare opgaven?

Fyraften var det også for Per og René om morgenen den 16. september. To nætters samarbejde var slut. Hvordan syntes René, at TechCare havde løst opgaven?

”Det er gået rigtig godt. Vi nåede, hvad vi skulle – og endda lidt hurtigere, end jeg havde forventet. Og så kan jeg godt li’ Pers praktiske tilgang. Han har målet for øje; at vi sikrer os mod en ulykke, hvis der meget, meget mod forventning alligevel skulle opstå eksplosionsfare et sted i tunnelen. Vi er meget tilfredse.”

Trolje

 

< Tilbage til liste