Spørgsmål og svar

Spørgsmål:

I den møbelproduktionsvirksomhed jeg arbejder i, har vi købt et ældre, men helt ok spånsugningsanlæg, der er produceret før ATEX. Nu kommer jeg pludselig i tvivl. Må vi overhovedet installere det nu?

MVH RP

Pers svar:

Kære RP

Jeg forudsætter, at anlægget var lovligt indrettet, da det blev markedsført, og at I skal bruge det, i det man kalder en 'uændret driftssituation'. Dvs. at I ikke ændrer væsentligt på driftsforhold, kapacitet eller materialer.

I så fald vil der ikke være krav om, at anlægget skal overensstemmelsesvurderes efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære (Det er gennem denne bekendtgørelse, at ATEX-produktdirektiv er implementeret i dansk lovgivning).

Jeres nye (gamle) spånsugningsanlæg er dog omfattet af bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. Det er her at ATEX-brugerdirektiv er udrullet i dansk lovgivning.

Konkret vil det sidste betyde, at jeres ATEX-APV skal opdateres, så spånsugningsanlægget også er gennemgået her.

Mvh Per

< Tilbage til liste