Er der risiko for eksplosion i din virksomhed?

Buncefield tankanlæg i Nordlondon i 2005. 40 mennesker kom til skade, 2000 beboere i området måtte evakueres, og de materielle skader var enorme. Foto: Royal Chiltern Air Support Unit.

Kan du finde din virksomhed i anlægs- og typeangivelserne herunder, så er den med stor sandsynlighed omfattet af ATEX-direktiverne.



Er der gasser? Det er der ofte fx i arbejdsområder med med:

  • gasturbiner
  • gasfyldeanlæg
  • gasfordampere
  • biogasanlæg
  • deponeringsanlæg.

 

Er der brændbare væsker? Det er der ofte fx i arbejdsområder med:

  • benzinstationer og tankanlæg
  • olieraffinaderier
  • virksomheder, som oprenser olie og jord
  • glasfibervirksomheder m.v. (fx genvinding af acetone)
  • tøjrensning med kulbrintemaskiner
  • centralkøleanlæg med brændbare medier (større anlæg)
  • auto- og industrilakering, hvor der anvendes organiske opløsningsmidler
  • farve- og lakfabrikker
  • kemisk industri
  • medicinalindustri
  • oliemøller.

 

Er der støv? Det er der ofte fx i arbejdsområder med:

  • spånsiloer (savværker, møbelfabrikker, snedkerier)
  • ventilations- og filteranlæg til støv generelt
  • formalingsanlæg (grovvareselskaber, kraftværker, kemisk industri m.m.)
  • melsiloer (brødfabrikker, bagerier m.m.)
  • øvrig fremstilling af mel, fx kartoffel- og fiskemel
  • spraytørringsanlæg
  • pneumatiske pulvertransportsystemer og omrørere (medicinalindustri, plastindustri, kemisk industri, fødevareindustri m.m.)
  • pulvermaleanlæg (industrilakerere)
  • posefyldeanlæg
  • sækketømmeanlæg
  • visse typer træ- og halmfyringsanlæg (kraftværker).