Det driver os

Vores vision er opnåelig: Medarbejder i vores kunders virksomheder, skal kunne gå på arbejde i en forvisning om, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne skaber et trygt, sikkert og motiverende arbejdsmiljø.



Udgifter er sjældent en mangelvare i vores kunders bogholderi. Derfor er det TechCares mål, at vores kunders prioritering af sikkerhed og kommunikation skal være en investering, der er lønsom for såvel medarbejdere som for virksomhedens bundlinje.

Værdier er ikke noget, man digter sig til - værdier er noget, man har. Det er nemlig den suppeterning, man får af et afkog af den praksis - de dyder - der er på en given arbejdsplads i forvejen.

Derfor er det ikke så væsentligt for os, hvordan vi får vores værdier beskrevet. Det væsentlige er, at vores kunder oplever dem i hver enkelt opgave, vi løser.

Vi prøver nu alligevel at formulere suppeterningen:

Vi kan vores kram

Først og fremmest sætter vi en ære i at kunne vores kram - og få det til at virke hos vores kunder i praksis!

Respekt, redelighed, uhøjtidelighed og tillid

Disse fire nøgleord er fundamentet til, at vi går konstruktivt til alle opgaver, som vi takker ja til.

Respekt

Vi respekterer vores kunder og anerkender alt, der anerkendes kan, i vores kunders virksomheder og i vores samarbejde med dem. Og vi kigger fremad. Det er den vej, vi skal.

Redelighed

Redelighed er for os et andet ord for ’Rettidig omhu’. Den møntfod er som bekendt brugt i en anden virksomhed med lidt flere ansatte end i vores. Vi låner den nu alligevel.

For redelighed og rettidig omhu er kerneværdier for os. Konkret udmønter det sig i, at vi er grundige med forventningsafstemning med vores kunder, FØR vi indleder et samarbejde, der koster dig penge. Måske kan andre hjælpe dig bedre end os?

Det udmønter sig også i, at når vi har takket ja til en opgave, så vil vi gøre alt tænkeligt og utænkeligt for at løse opgaven, så den bliver en god investering for din virksomhed.

Uhøjtidelighed

Vi er begge uhøjtidelige og hjertelige som privatpersoner; det kan vi slet ikke lade være med at tage med på arbejde. Vi bruger os selv - og humor og uhøjtidelighed. Ikke mindst når formidling af tørre tekniske problemstillinger skal glide ned.

Uhøjtideligheden betyder også, at vi giver plads til både vores egne småsærheder og har blik for, at andre også er unikke personer, der er skruet sammen, som de nu engang er.

Vi oplever, at vores samarbejde med vores kunder bliver mere inspirerede, og resultatet bliver bedre, når vi skruer op for den ligefremme omgangstone uden at give køb på empatien.

Tillid

Vi har tillid til alle vores kunder. Ellers er de ikke kunder hos os. For os handler tillid derfor om, at vores kunder skal have al mulig grund til at have tillid til os.

Vi er punktlige med at overholde de aftaler, som vi indgår. Værktøjet er en prioritering og systematisering af dialog og tilbagemelding undervejs i processen.

Tillid handler i høj grad også om ærlighed. Derfor lægger vi fakta på bordet, også når det ikke er behageligt. Vores respons er altid konstruktiv og formuleret, så den peger på løsninger. Men de problemer, vi vurderer, kan hindrer vores vej mod målet, dem deler vi ærligt med vores kunder. Det gør vi, uanset om problemerne er knyttet til mennesker, proces eller materiel.

Sidst men ikke mindst handler tillid om empati. Om at kunne sætte sig i den andens sted. Om forståelse. Om medfølelse. Det øver vi os i hver eneste dag.