Kommunikationskonsulent Susanne Dencker

Susanne tager sig af TechCares undervisningsmateriale, marketing, nyhedsbreve, website, administration og bogholderi. Hun skriver også personlige historier (livsfortællinger) gennem www.livsspor.dk



Via www.livsspor.dk hjælper Susanne dig ...

... med at skrive din livshistorie

Du har lyst til at give dig selv og eftertiden en bog, hvor du fortæller om de væsentligste ting; kærligheden, dine særlige glæder, dine sorger, dine sejre, nederlagene, drømmene, dine tilvalg og fravalg både i dit private liv og i dit arbejdsliv. I processen med bogen får du tid til at finde den røde tråd, der måske – måske ikke – har været i dit liv. Og du kan fortælle om de værdier, du håber, du har givet videre. 

Bogen bliver et vigtigt vidnesbyrd om, hvem du er, og hvilket liv du har levet. Det er dit liv og din historie. Derfor skal bogen fortælles med dit perspektiv og med dine ord.

Hvad kan være omdrejningspunktet for en bog

Det kan være hele dit liv eller en bestemt og afgrænset del af dit liv, du ønsker at skrive en bog om. En begivenhed eller et særligt livsvilkår, du trænger til at udtrykke. 

Du er blevet mor eller far. Eller du har måske mistet en, du holder særligt meget af. Måske er du blevet genforenet med din oprindelige familie. Du er en succesfuld – eller knapt så succesfuld – iværksætter. Du kan have gennemlevet svær sygdom. Du har mødt dit livs kærlighed? Eller måske har du kæmpet dig ud af et misbrug? Du er måske vokset op under særlige vilkår? Eller måske har du altid vidst, at du er særlig.

Dit liv er dit. Du bestemmer, hvad din personlige historie skal handle om, og hvem du fortæller den til.

Læs mere på www.livsspor.dk 

Erfaring

Susanne har arbejdet med alle facetter i kommunikationsfaget siden midten af halvfemserne, hvor hun startede sit eget forfatter- og kommunikationshus dencker.info. Fra 1998 og til 2013 var hun ansat/konsulenttilknyttet som kommunikationskoordinator i en mellemstor dansk humanitær organisation. Fra 2007 varetog hun dette arbejde sideløbende med arbejdet i TechCare.

Uddannelse

Susanne er oprindeligt uddannet fysioterapeut.

I midten af halvfemserne gennemførte hun de første 1½ år af journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus – den teoretiske del.

Derefter har hun gennemført en lang række kurser om storytelling, manuskriptudvikling, journalistik, iværksætteri, personlig udvikling, virksomhedsudvikling, forfattervirksomhed, grafisk produktion, mindfulness-meditation, foto etcetera.

Senest gennemførte hun med topkarakterer i 2012 uddannelsen som Master i Professionel Kommunikation (MPK) fra Roskile Universitet. Den afsluttende akademiske afhandling (90 sider. Den kan du få ved at skrive til Susanne) var en analyse af 25 års samlede kommunikationsprodukter til adopterede børn.

Undervejs supplerede hun MPK med et semester (efterår 2011) på Aarhus Universitet i retorisk analyse og kritik.

I sensommeren 2013 startede Susanne i et femårigt efteruddannelsesforløb til psykoterapeut hos psykolog- og konsulentvirksomheden Specular i Århus. Organisationsprofessor Steen Hildebrandt gav Speculars grundbog 'Mød livet - fra kernen' seks ud af seks stjerner i Børsen. Hendes mål med uddannelsen er via personlige fortællinger at kunne hjælpe andre med at fortælle, forløse og formidle deres historie. 

Læs Steen Hildebrandts anmeldelse af 'Mød livet - fra kernen'.